23948sdkhjf

Slamsugerfabrik ser stort eksportpotentiale

Silkeborg-baserede J. Hvidtved Larsen A/S præsterede solidt i regnskabsåret 2012 og har store forventninger til eksporten i indeværende år.
J. Hvidtved Larsen A/S – der producerer lastbilsmonterede slam- og tørstofsugere – kom stærkt ud af regnskabsåret 2012, som gav en fremgang i bruttoresultatet på 13 procent til 79,7 mio. kr.

På bundlinjen blev indtjeningen forbedret med godt en million kroner, så resultatet før skat lød på 16 mio. kr., hvilket betegnes som både tilfredsstillende og forventet af ledelsen.

Forventningerne til 2013 er da også positive, hvilket især skal ses i lyset af en mærkbar vækst på eksportmarkederne.

- Virksomheden har i 2012 arbejdet med flere større strategiske projekter, herunder implementeret nyt ERP-system, opdateret konstruktions- og udviklingsværktøjer til nyeste version, udviklet nye mobile slam- og tørstofsugerløsninger samt oprustet salgsorganisationen på både hjemmemarked og eksportmarked. Virksomheden har i regnskabsåret set betydelig vækst på eksportmarkederne, som vurderes at fortsætte i 2013, lyder det i årsrapporten.

J. Hvidtved Larsen har i øvrigt brugt 2012 på at overtage Dansk Spule Udstyr A/S, så Silkeborg-virksomheden nu også kan tilbyde traktormonterede slamsugere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078