23948sdkhjf

Dong og Oxford University skal udvikle havmøllefundamenter

Energiselskabet indgår i et akademisk konsortium med tre universiteter i et samarbejde, der skal reducere prisen på energi fra havmøller.
I spidsen for konsortiet står Oxford University, og derudover deltager Imperial College London og University College Dublin. Det skriver Dong Energy på sin hjemmeside.

Endvidere deltager en såkaldt branchearbejdsgruppe, som ledes af Dong og derudover består af RWE, Statoil, Statkraft, SSE, Scottish Power og Vattenfall.

Kan finde betydelige besparelser
Officielt har projektet fået navnet PISA (pile soil analysis), og det er finansieret af den britiske regering.

- Prisen på energi fra havvindmøller skal ned. Derfor er jeg meget tilfreds med, at det er lykkedes os og vores arbejdsgruppe at indgå samarbejde med så anerkendt en institution som Oxford University til at assistere vores arbejde med at reducere prisen på udvikling og opførelse af fundamenter, siger Bent Christensen, senior vice president i dong Energy Wind Power, på hjemmesiden, og fortsætter:

- Det er vores vurdering, at vi kan finde betydelige besparelser ved blandt andet at slanke monopælen og finde nye måder at opføre fundamenterne på. Dermed kan vi også her finde et væsentligt bidrag til vores arbejde med at reducere prisen på havvindenergi med 35-40 procent i 2020.

En af spareøvelserne går blandt andet på at mindske mængden af stål, der bruges i monopælen. Det kan blandt andet ske ved at reducere tykkelsen af det ca. 100 mm tykke stål, som i dag anvendes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.283