23948sdkhjf

Nordjysk værft godt fra start

Hirtshals Yard runder nu sit første driftsår, og ejerne er godt tilfredse med udviklingen.
Hirtshals Yard blev grundlagt, da finske Wärtislä i begyndelsen af 2012 besluttede at lukke sin afdeling i den nordjyske havneby. I stedet sprang Rasmus Brohus og Jesper Reinholt til sammen med en række lokale investorer, og det nye værft var en realitet.

Det er nu et år siden, og ifølge Nordjyske Stiftstidende har Hirtshals Yard fået en forrygende start. Medarbejdertallet er steget fra 15 til 25, og samtidig har værftet benyttet sig af en række lokale underleverandører, så der ofte har været op til 60 mand i gang samtidig.

Netop underleverandørerne bliver også nøglen til den fremtidige vækst, for ifølge direktør Rasmus Brohus er det ikke planen, at den faste medarbejderstab skal vokse nævneværdigt i de kommende år. Til gengæld skal samarbejdet med underleverandørerne udvides og dermed bane vejen for vækst.

Det nordjyske værft er et rent reparationsværft, og Rasmus Brohus mener blandt andet, at succesen skyldes den centrale placering i forhold til Nordsøen. Derfor har man været i stand til at lokke kunder fra lande som Norge, Skotland og England til den danske havn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079