23948sdkhjf

Mange faglærte tjener lige så godt som akademikere

De dygtigste faglærte kan godt opnå en årsløn på 600-700.000 kr.

Mange faglærte tjener det samme som akademikere, og tallet er stigende.

Tilbage i 1995 tjente 45 procent af de faglærte det samme som personer med en lang videregående uddannelse. I 2021 er tallet steget til 58 procent.

Det viser en analyse fra tænketanken Kraka.

Lønnen er altså ikke nødvendigvis et argument for at fravælge en erhvervsfaglig uddannelse.

En vigtig pointe i analysen er, at de dygtigste faglærte godt kan tjene 600-700.000 kr. om året.

Akademikere ligger højere

Men ser man på middeltal, så ligger personer med lang videregående uddannelse trods alt væsentligt højere end faglærte. Middelindkomsten for faglærte ligger omkring 425.000 kr. om året, mens middelindkomsten for akademikere ligger omkring 650.000 kr. om året.

Blandt de faglærte er det især elektrikere og VVS'ere og andre specialiserede grupper, der kan opnå en høj løn, hvorimod Sosu'er ligger lavt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11