Når man får lidt over 200 nye medarbejdere på et år, kan det knibe med pladsen hos de fleste virksomheder. Selvom alle de nye medarbejdere ikke arbejder i Danmark, kniber det stadig med pladsen hos Eltronic Group, som derfor bygger et nyt hovedkvarter i Hedensted.
- Vi kan ikke være i de eksisterende lokaler længere på grund af stigende aktivitet og flere medarbejdere. Men det er også vigtigt, at vi får et nyt udviklingscenter til PtX og XtP, brændstofsystemer, så vi kan få det maksimale ud af vores kompetencer. Derfor er vi nu ved at bygge de her små 10.000 kvm, der står færdigt i oktober. Testfaciliteterne har vi allerede taget i brug, så nu er vores teknikere og ingeniører er ved at blive samlet, siger CEO Lars Jensen.