23948sdkhjf

Strategisk samarbejde skal give maskinproducent et teknologiløft

Fynske Eldan Recycling har indgået et strategisk samarbejde med spanske Picvisa Machine Vision Systems. Det oplyser de to virksomheder i en pressemeddelelse.

Eldan Recycling producerer komplette systemer til genvindingsindustrien inden for blandt andet kabelaffald, elektronikskrot og dækaffald, mens spanierne er specialister i optisk separations-teknologi til materialesortering.

Med samarbejdet får Eldan Recycling mulighed for at integrere Picvisas teknologi i sine anlæg. Dermed kan den fynske virksomhed udvikle en ny serie af sorteringsanlæg skræddersyet til sortering af forskellige applikationer, specielt WEEE (elektronik, red.), NF og forskellige former for blandet metalskrot.

Eldan Recycling har gennem tiderne leveret mere end 1.200 komplette anlæg og mere end 8.100 enkeltstående maskiner verden over. Med samarbejdet får Picvisa en global platform for sine produkter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078