23948sdkhjf

Planen er klar: 1. oktober er danske isbrydere hugget op

Ophugningen er i gang, og den går hurtigere end med andre skibe, fortæller skrotningsdirektøren

Om otte måneder er det slut.

1. oktober er de to ikoniske isbrydere ikke længere isbrydere, fordi de den dag er hugget op til skrot.

Det fortæller direktør i skrotfirmaet Smedegaarden, Morten Smedegaard, til TV2 Nord

Ophugningen er i gang i Esbjerg, og inventaret er taget ud og bliver bortauktioneret i weekenden.

Skibene måler hver 77 meter og vejer 3.685 ton, men de enorme mængder stål til trods regner direktøren med, at næsten alt materiale kan få nyt liv.

- Det er praktisk talt alt, der bliver genbrugt, på den ene eller anden måde. Det er nødvendigt for, at det kan løbe rundt. Men vi sætter også en ære i at genbruge så meget som muligt, lyder det fra Morten Smedegaard.

Han fortæller desuden, at ophugningen af isbryderne går hurtigere sammenlignet med andre skibe, fordi de ikke indeholder så meget isolering.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124