23948sdkhjf

Nyt om navne: Tidligere lærling vender tilbage som teknisk chef

Hos den danske producent af filter-, male- og industriventilationsanlæg, Moldow, er en ny teknisk chef tiltrådt den 1. januar.

– Vi er glade for at kunne præsentere Arvid Vestergaard Hansen som vores nye tekniske chef. Vi har længe arbejdet på et godt generationsskifte på denne afgørende post og er rigtig glade for, hvor vi er landet. Arvid har overtaget stillingen efter Lars Holm, som på nedsat tid fortsætter som teknisk rådgiver med et tæt samarbejde med Arvid og resten af organisationen, forklarer direktør hos Moldow, K. Preben Hansen.

Arvid Vestergaard Hansen har tidligere arbejdet hos Moldow i Holsted, og han har derfor et stort kendskab til virksomhedens anlæg og produkter.

– Det, at Arvid allerede har indgående kendskab til vores løsninger og samtidig har en stor teknisk viden og forståelse, har gjort ham til et oplagt valg, og vi er rigtig glade for, at muligheden bød sig. Arvid og Lars har gennem mange år samarbejdet og haft en god relation, så det har gjort overgangen endnu nemmere, forklarer K. Preben Hansen.

– Jeg er faktisk udlært klejnsmed hos Moldow og arbejdede derefter som montør, inden jeg læste videre til maskintekniker. Efter uddannelsen vendte jeg tilbage til Moldow som projektleder, og nogle år senere videreuddannede jeg mig til Maskiningeniør, da min interesse for det tekniske voksede. Mit afgangsprojekt på ingeniørstudiet var i samarbejde med Moldow og Lars Holm, og herefter havde jeg et ønske om at prøve nye udfordringer, fortæller Arvid Vestergaard Hansen, og fortsætter:

- Det blev først til et par år ved Siemens Wind Power, hvor den gode relation til Lars og Moldow gjorde, at samarbejdet fortsatte. Efter det har jeg senest arbejdet som ingeniør ved Omme Lift i seks år, hvor mine opgaver omfattede udvikling, beregninger samt endelige godkendelser. I september 2023 vendte jeg så tilbage til Moldow som lead engineer.

K. Preben Hansen forklarer, at man påbegyndte det glidende generationsskifte på posten allerede i september med overlevering og introduktion til de senest udviklede tekniske løsninger.

– Lars Holm har nu givet stafetten videre efter 27 år på posten og eget ønske om at trappe ned og sikre en god overgang til en ny teknisk chef. Vi er ham evigt taknemmelige for det gode, tætte samarbejde, hans store arbejdsindsats og hans loyalitet. Heldigvis fortsætter Lars hos os som teknisk rådgiver og backup. Det er vi glade for, og det giver Arvid og resten af organisationen mulighed for fortsat at få sparring og input fra Lars, som besidder en stor viden efter 35 år hos os, forklarer K. Preben Hansen.

Det fortsatte samarbejde med Lars Holm er Arvid Vestergaard Hansen også glad for:

– Jeg har gennem min tidligere tid hos Moldow arbejdet tæt sammen med Lars og lært utroligt meget af ham. De sidste par måneder har vi sammen gennemgået kunder, projekter og tekniske løsninger, og jeg ser frem til at bidrage med min viden og sikre et fortsat solidt teknisk fundament for Moldow og søsterselskabet BarkerBille, slutter Arvid Vestergaard Hansen.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094