23948sdkhjf

Milliard-dyr fabrik til vindmøllefundamenter giver 890 job i Esbjerg

Hele 350.000 kvadratmeter skal inddæmmes, inden fundamentfabrikken kan bygges. CEO’en har en detaljeret køreplan klar

Baltic Structure Companys BSG er på vej til Esbjerg med en planlagt fundamentfabrik til vindmøller. CEO Heiko Mützelburg afslører nu størrelsen på den kommende fabrik overfor DOI.dk.

Den 350.000 kvadratmeter store grund består i dag af vand og sand, der skal inddæmmes, inden byggeriet kan begynde. Medarbejderantallet bliver stort.

- Der kommer til at arbejde 120 mennesker i administrationen og 630 i produktionen. Dertil kommer cirka 140 ansatte hos en underleverandør, der skal tage sig af coatingen, fortæller Heiko Mützelburg om et samlet medarbejderantal på 890 mennesker til DOI.dk.

Prisen for den 110.000 kvadratmeter store fabrik ligger allerede fast.

- Fabrikken kræver en investering på 700 mio. euro (5,2 mia. kr., red.). Dermed kommer vi til at have fremtidssikret den, for konkurrenterne har ikke nye fabrikker, forklarer Heiko Mützelburg.

BSG har allerede sikret støtte fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Virksomheden er også i kontakt med PensionDanmark.

Og investorerne står klar i kulissen.

- Jeg forventer, at investorerne med al sandsynlighed kommer ombord i januar eller februar, det vil sige cirka otte uger fra nu, fortæller Heiko Mützelburger, der har en række vestlige investorer klar.

Tidsplanen ligger også allerede klar.

- Grunden skal være klar midt i 2024, så vi kan begynde at bygge i efteråret. Byggeriet kommer til at tage mellem 12 og 15 måneder, så fabrikken står klar midt i 2026, hvor det også tager seks til ni måneder at få installeret maskinerne, fortæller Heiko Mützelburg.

Der er en god grund til, at det skal gå hurtigt.

- Vi udbyder projekter til kunderne i 2027, og vi har allerede underskrevet 12 hensigtserklæringer, siger Heiko Mützelburger.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156