23948sdkhjf

Midlertidig direktør bliver permanent hos Tresu

Den 8. august blev Stephan Plenz udnævnt til midlertidig CEO hos Tresu, der producerer trykkeriudstyr, da Christian Jacob Flarup stoppede efter mindre end et år på posten.

Nu er udnævnelsen blevet permanent. Det oplyser Tresu i en fondsbørsmeddelelse.

Stephan Plenz har mere end 30 års erfaring fra print-industrien. Igennem 12 år var han CTO hos Heidelberger Druckmaschinen med ansvar for udvikling, produktion og supply chain. Han har ligeledes være medlem af Tresus bestyrelse siden juli 2021.

Udnævnelsen kommer samtidig med, at Tresu har offentliggjort en ny vækstplan frem mod 2026.

Ifølge den skal Tresu omsætte for 476 mio. kr. i 2024 med et justeret ebitda på 47 mio. kr. I 2025 skal omsætningen op på 543 mio. kr. med et ebitda på 71 mio. kr., og i 2026 skal omsætningen over 600 mio. kr. med et ebitda over 90 mio. kr.

Til sammenligning omsatte Tresu for 359 mio. kr. i 2022, og forventer en organisk vækst i 2023 på 4-7 procent. Ebitda-marginen ventes i år at lande på 1-3 procent.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078