- Vi har travlt. Det er medicinalindustrien, der trækker kraftigt.
Sådan lyder det fra Niels Arthur Olsen, adm. direktør for smedevirksomheden OP Stål i Ringsted.
- Det er jo nærmest samtlige medicinalvirksomheder, der er i gang med at bygge nye fabrikker, siger Niels Arthur Olsen.
Derfor har virksomheden de sidste år øget medarbejderstaben fra omkring 40 til omkring 50 fastansatte. Dertil kommer 25 indlejede medarbejdere.