23948sdkhjf

Rekordår hos Svendborg-værft

Petersen & Sørensen Motorværksted, der driver værft på Frederiksø i Svendborg, har netop afleveret regnskab for 2022/2023. Det skriver Fyens.dk.

Det viser et overskud før skat på 12,5 mio. kr. Det var ikke bare lig en fremgang på 44 procent fra året før, men også det bedste resultat i værftets historie.

Ejerne Steffan Mastek og Cai Larsen forklarer, at det flotte resultat blandt andet skyldes, at fragtraterne har været høje. Det har betydet, at rederierne har vægtet tempo, når de skal have foretaget reparationer på deres skibe. Derudover peger de to på, at Petersen & Sørensen Motorværksted nu for alvor begynder at nyde godt af, at man i 2017 fik en ekstra dok, som man flyttede fra det lukkede Marstal Værft.

Når det gælder fremtiden, er de også fortrøstningsfulde, selv om der er meget uro rundt omkring i verden.

- Vi er ret optimistiske. Fragtmarkedet er fint - lige nu er det oliemarkedet, der går godt - og desuden bliver der indført nye miljøregler, som gør, at mange skibe skal have monteret anlæg, som kan sammenlignes med katalysatoren på en bil, siger Steffan Mastek til Fyens.dk.

Petersen & Sørensen Motorværksted A/S
Regnskabsår 2022/2023 2021/2022
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Bruttofortjeneste 54,9 49,1
Resultat af primær drift 13,7 9,1
Resultat før skat 12,5 8,7
Årets resultat 9,8 6,8
Balancestatus 69,6 63,1
Egenkapital 26,7 36,9
Antal ansatte 69 70
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: skibsværfter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.629