23948sdkhjf

Stabil vækst i usikre tider sikrer maskinfabrik DI-pris

Hedema har fået overrakt DI Sydøstjyllands Initiativpris 2023

Der er fuld fart på maskinerne hos Hedema i Horsens. Medarbejderne får hjælp af en udplukkerrobot, der henter metalemner ud af laseren. En anden robot transporterer forskellige metal- og stålemner hen til medarbejderne. Det sparer tid på den interne transport rundt i virksomheden.

Virksomheden blev stiftet i 1926 under navnet Hedensted Maskinfabrik. Da maskinfabrikken i 2016 flyttede til Vejlevej i Horsens, ændrede den navn til Hedema, der i dag har 85 ansatte heraf 10 lærlinge.

- Hedema kan snart fejre 100 års jubilæum, og det i sig selv siger noget om, at den står på et solidt fundament. Robotter er godt i gang med at optimere produktionen, og virksomheden er på en stabil vækstrejse både hvad angår omsætning og antallet af medarbejdere. Det er godt gået i en verden, der de seneste år har været præget af ustabilitet og uforudsigelighed. Derfor får Hedema i år DI Sydøstjyllands Initiativpris, siger bestyrelsesleder for DI Sydøstjylland Johannes Saugbjerg.

Medarbejdere belønnet med bonus

DI Sydøstjyllands Initiativpris uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt mindre og mellemstore virksomheder i Horsens, Hedensted, Odder og på Samsø. I år har fokus været på at finde en virksomhed, som har skabt grundlag for vækst i en verden præget af forandring og usikkerhed med stigende materialepriser, usikre globale forsyningskæder og mangel på medarbejdere.

- At modtage DI Sydøstjyllands Initiativpris er et stort skulderklap, som jeg er meget stolt af, men vi ville aldrig være nået så langt uden vores medarbejdere. De har bakket os op og været fleksible for eksempel under corona, hvor vi var nødt til at arbejde i treholdsskift for at opretholde produktionen. Derfor fik de også sidste år en fælles bonus på en million kroner. Det kræver gode, stabile medarbejdere at skabe stabil vækst, siger administrerende direktør i Hedema, Kim Kjær Andersen.

Investorgruppen FPE Group har netop købt aktiemajoriteten i virksomheden.

- Det viser, at der også er andre, der har set de flotte resultater Hedema har skabt og ikke mindst et fremtidigt potentiale, siger bestyrelsesleder Johannes Saugbjerg, DI Sydøstjylland.

Virksomheden deltager i den landsdækkende konkurrence blandt DI’s 18 regionale initiativprisvindere. Den landsdækkende vinder findes på DI’s SMV-dag i marts 2024.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095