23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

På trods af fyringer: Vestas vil ansætte 300 nye

Mens de torsdag kunne ærgrer sig i Ringkøbing over at miste 200 mand på Vestas-fabrikken, ansætter Vestas 300 mand på tre andre danske fabrikker i 2024

Salget af landvindmøller går dårligt, og det fik torsdag Vestas til at tage konsekvensen og varsle fyringer af 200 medarbejdere på fabrikken i Ringkøbing, der primært producerer landvindmøller.

Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern bredte der sig hurtigt et rygte blandt de ansatte om, at de 200 jobs kunne findes ved at lukke natholdet. Men Vestas kigger både på dag- og natholdet, ligesom man håber at kunne omplacere medarbejdere, siger Vestas informationsansvarlig til avisen.

- Vi afsøger muligheder for at omplacere de berørte. Vi vil lægge os i selen for, at tallet bliver mindre. Vi vil forsøge at genplacere de berørte medarbejdere. Det er vores oplæg. Der kan blive tale om en genplacering i Lem. Vi ser, hvad der er af muligheder, siger Claes Lautrup Cunliffe til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Mens der altså skal fyres 200 mand i Ringkøbing, skal der ansættes 300 nye på Vestas fabrikker i Lem, Nakskov og Lindø på Fyn i løbet af 2024. Målet er at øge produktionen af havvindmøller. Ifølge Fyens Stiftstidende betyder det, at der skal ansættes 150 mand på Lindø i 2024.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.075