23948sdkhjf

Vestas henter ny storordre

Vindmølleproducenten skal levere 107 MW til et australsk projekt.
Der er gang i ordrebogen hos Vestas i disse dage. Det australske projekt er den tredje ordre, Vestas har landet inden for få dage. Denne gang er der tale om 51 stk. vindmøller af typerne V90-2.0 MW, V100-1.8 MW og V90-3.0 MW.

Vindmøllerne skal opstilles i Taralga Wind Farm i New South Wales, og køber er et konsortium bestående af den spanske bank Banco Santander og det australske energiselskab CBD Energy Limited.

Vindmøllerne vil blive produceret og afskibet i løbet af anden halvdel af 2013 og første kvartal af 2014, og vindmølleparken skal være klar til drift i november 2014

- Ved at anvende Vestas-møller har vi været i stand til at reducere antallet af vindmøller på sitet fra 61 til 51. Det har reduceret miljøpåvirkningen kraftigt og givet et økonomisk løft til projektet, siger Gerry McGowan, CEO og bestyrelsesformand for CBD Energy.

Vestas har en lang historie bag sig i Australien, hvor vindmølleproducenten siden 2001 har installeret 836 vindmøller, hvilket svarer til mere end 50 procent af landets installerede kapacitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234