23948sdkhjf

Udfordringer hos Ørsted: To direktører forlader topledelsen med øjeblikkelig virkning

Ustabile markedsforhold kræver nye kompetencer, siger koncernchef Mads Nipper

Efter gensidig aftale forlader to medlemmer af koncernledelsen Ørsted med øjeblikkelig virkning: koncernøkonomidirektør Daniel Lerup og koncerndriftsdirektør Richard Hunter. 

Ørsted har indledt en proces med henblik på at finde en ny koncernøkonomidirektør og en ny koncerndriftsdirektør og forventer, at processen vil blive afsluttet så hurtigt som muligt i 2024.

- Ligesom resten af branchen oplever Ørsted udfordrende og ustabile markedsforhold. Derfor er bestyrelsen og jeg blevet enige med vores nuværende koncernøkonomidirektør og koncerndriftsdirektør om, at vi har brug for nye og anderledes kompetencer til at lede økonomi- og EPC & Operations-funktionerne for at understøtte Ørsteds videre rejse. Jeg vil gerne takke både Daniel Lerup og Richard Hunter for deres indsats for Ørsted. Jeg har sat pris på at arbejde sammen med dem begge i de seneste år og ønsker dem alt det bedste fremover, siger koncernchef og administrerende direktør i Ørsted Mads Nipper i en pressemeddelelse.

Midlertidig ledelse

Nuværende executive vice president og regionsdirektør for Europa, Rasmus Errboe, vil fra og med i dag midlertidigt fungere som koncernøkonomidirektør og medlem af direktionen. 

Rasmus Errboe har siden 2012 haft forskellige lederstillinger i Ørsted, herunder som økonomidirektør for Ørsteds havvindforretning. Sammen med økonomifunktionen og koncernledelsen kommer Rasmus Errboe til at stå i spidsen for Ørsteds arbejde med at understøtte sin kapitalstruktur og sit langsigtede fokus på at fastholde sin kreditvurdering. 

Mens Rasmus Errboe midlertidigt fungerer som koncernøkonomidirektør, vil Olivia Breese fungere som regionsdirektør for Europa, samtidig med at hun fortsætter i sin nuværende rolle som senior vice president og direktør for PtX.

Andrew Brown, som er medlem af Ørsteds bestyrelse, er blevet udpeget til midlertidig koncerndriftsdirektør og medlem af koncernledelsen, forventeligt indtil den 1. marts 2024. 

Andrew Brown har omfattende international ledelseserfaring fra ledende stillinger i store globale organisationer såsom Shell og senest som administrerende direktør i det portugisiske energiselskab Galp. Andrew Brown skal sammen med EPC & Operations-teamet sikre et fortsat fokus på at håndtere leveringen af Ørsteds EPC-projekter og samtidig yderligere fremme og implementere en styrket strategi for projektledelse og forsyningskæde, så den afspejler den forventede udvikling i branchen.

Ændringerne i koncernledelsen ændrer ikke Ørsteds tidligere udmeldte finansielle forventninger for regnskabsåret 2023 eller det udmeldte forventede investeringsniveau for 2023.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094