Messen, Automation & Transmission, åbner portene i Odense tirsdag kl. 9.00 og lukker og slukker igen på torsdag kl. 16.00, og på det tidspunkt forventer arrangørerne, at mindst 3.000 fagfolk har besøgt messen, skriver ErhvervsBladet.
Automatisering af produktionen er et tema som aldrig før i danske fremstillingsvirksomheder, og på messen vil de omkring 80 udstillere give hver deres bud på, hvordan danske virksomheder kan forbedre deres konkurrenceevne ved et øget brug af robotter og andre automatiseringsformer, skriver ErhvervsBladet.
De besøgende er fortrinsvis ledende medarbejdere og teknisk specialiserede medarbejdere fra virksomheder inden for jern-, metal-, maskin- og procesindustrien, der arbejder med konstruktion og udvikling, vedligehold, maskinbygning og reparationer.
Udover de 80 udstillere bliver der også seks faglige konferencer, der dækker emnerne:
- "De nødvendige forudsætninger for produktion i Danmark"
- "Eksplosive direktiver udfordrer industrien"
- "Transmissioner - forskellige typer af opgaver løses"