23948sdkhjf

- Vi kommer altid hjem med noget fra Elmia

Randers Gears drager også i år til den svenske underleverandør-messe, hvor man håber at finde nye kunder

Randers Gears er traditionen tro at finde i Jönköping, når underleverandørmessen Elmia Subcontractor finder sted fra 14.-16. november

- Vi har jo relativt mange svenske kunder, og derfor plejer vi altid at være der, fordi det er et godt mødested for alle vores eksisterende kunder. Så render vi som regel også altid ind i noget nyt, når vi er der, fortæller Lau Akstrup Jensen, administrerende direktør for Randers Gears.

Handler i euro, ikke svenske kroner

På trods af en svensk økonomi i slæbegear og en lav kronekurs, mener Lau Akstrup Jensen stadig, der er nye kunder at hente i det svenske.

- Alle de kunder, vi har i Sverige, dem handler vi med i euro. En stor del af det, de bygger, bliver jo eksporteret fra Sverige, så deres arbejdsvaluta er nok også euro. Så vi mærker ikke rigtig de store problemer, og det er aldrig rigtig blevet italesat, når vi snakker med dem, og det er jo fordi, de også handler i euro med de store koncerner, forklarer Lau Aktrup Jensen.

Henvender sig til den tunge industri

Lau Akstrup Jensen mener, at Randers Gears’ profil som leverandør af tandhjul til de lidt mere krævende industrier passer godt ind i forhold til det svenske marked.

- Det er jo et andet industriland end Danmark, hvad det angår. Vi henvender os jo ovre i den lidt tungere industri, typisk fordi det er der, der tit indgår gear og tandhjul. Det er blandt andet mineindustrien, papirindustrien, glas, og hvad der ellers er, siger han.

- Vi har jo en bred vifte af kunder i forvejen i forskellige industrier i Sverige. Det er jo principielt bare mere af det, vi gerne vil have, fortsætter han.

En god messe

Blandt andet derfor mener Randers Gears-direktøren, at Elmia Subcontractor er et godt sted at vise sig frem.

- Det er absolut en god messe, og det har det altid været, og vi kommer altid hjem med noget fra Elmia, konstaterer Lau Akstrup Jensen, og tilføjer:

- Og så er der det faktum, at rigtig mange af vores eksisterende kunder også kommer på messen. Qua at det er et stort land, så er det en fordel, at man mødes der, for det er jo nogle lange afstande, hvis man skal rejse rundt i Sverige for at besøge alle kunderne. Det gør vi selvfølgelig også, men det giver lige mulighed for at rende sammen med en masse på kort tid.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.723