Torben Bjørnlund Nielsen var egentlig lidt skeptisk, da han tog afsted til årets HI Messe i Herning for nylig. Var messen nu også helt tilbage på benene igen efter corona?
- Vi havde godt kunnet mærke, at markedet havde været lidt nedadgående, så jeg var faktisk lidt skeptisk, men det er vendt. Vi fik omkring 15 leads, og det var både nye fabrikker og renoveringer. Så optimismen er tilbage, fortæller Torben Bjørnlund Nielsen, der er projektkonsulent hos Prima-Vent.