23948sdkhjf

Silo-producent ser et lille lys i et trist marked

Med udgangen af september satte BM Silo punktum for regnskabsåret 2022/2023. Og det bliver ikke et af de regnskaber, ledelsen hos den vestjyske virksomhed vil huske tilbage på med glæde. Det fortæller administrerende direktør Lisbeth Barnbæk Nielsen til Dagbladet Holstebro-Struer.

Et tysk marked, der på det nærmeste er i bakgear, og en generel økonomisk afmatning, har nemlig betydet faldende salg, og virksomheden har i løbet af året sagt farvel til en fjerdedel af de ansatte svarende til 10 medarbejdere.

Lisbeth Barnbæk Nielsen fastholder dog, at der også kommer noget godt ud af krisen. Hos BM Silo har man nemlig brugt tiden på at udarbejde en ny strategi, og den begynder at vise resultater.

- Vi tør næsten ikke tro på det, men de sidste par måneder har faktisk været ret fornuftige, og markederne ser bedre ud. Vi har arbejdet benhårdt på en ny strategi, og det begynder at lønne sig. Vi får flere og flere kunder efter en stærk indsats af hele organisationen, siger Lisbeth Barnbæk Nielsen til Dagbladet Holstebro-Struer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093