En gruppe ansatte arbejder på højteknologiske gylleanlæg, mens en enkelt mand sidder ved et arbejdsbord og samler vognbeslag som bundsolit smedekram, skriver bladet Proces-Teknik.
Både vognbeslag og procesudstyr er opstået som gode ideer, der er blevet pantenteret som værende banebrydende fremskridt for hver sin tid - håndværket i 1957 og automationen i 2002.
Beslagene laves stadig, som de altid er blevet lavet. Fladjern klippes i facon og bukkes på mål med velholdte værktøjer og stansemaskiner. Derefter nittes delene omhyggeligt sammen til solide lukkebeslag. Lukkebeslagene føres i fire varianter, og dertil kommer hagejernene som beslagene skal gribe fat, fremgår det af Proces-Teknik.
Tommy Bredal, der er direktør for Staring Maskinfabrik, lægger da heller ikke skjul på, at som produktion burde beslagene i højere grad automatiseres for at spore rentabiliteten ind på de konkurrenceforhold, der hersker på markedet, skriver Proces-Teknik.