23948sdkhjf

Scanpan får initiativpris

Herhjemme kender vi Scanpans pander, gryder og andet udstyr hjemme fra køkkenet. Men de seneste år har de også fundet vej til køkkener i Australien, Asien og USA.
Produktionsvirksomheden Scanpan i Ryomgård på Djursland oplever i disse år en helt særlig succes på eksportmarkederne i USA, Asien og Australien. Og tirsdag den 18. juni blev virksomheden hædret med DI Østjyllands Initiativpris 2013.

Det skete på det årlige erhvervstræf hos Systematic, hvor borgmester Kirstine Bille fra virksomhedens hjemkommune Syddjurs overrakte prisen.

Succes på eksportmarkeder
Der er fart på hos Scanpan. I dag eksporterer virksomheden til 50 lande, og især markedet i USA ser lovende ud med forventede vækstrater på mindst 25 procent de kommende år. Samtidig har markedet i Australien udviklet sig positivt.

Virksomheden er ikke kommet sovende til succesen på eksportmarkederne. De to brødre René og Jesper Hougaard Brund har overtaget virksomheden fra deres far. Og mens René styrer produktionen, er Jesper ganske enkelt flyttet fra det ene eksportmarked til det andet. Først var det Australien i 2002, derefter Singapore 2004 og nu USA, hvor han flyttede til i 2011.

- I DI Østjyllands bestyrelse er vi imponerede over den fokuserede indsats, Scanpan har leveret for at slå igennem på de fjerne eksportmarkeder. Det åbner øjnene for, hvor meget der skal til for at få succes. Scanpans historie viser blandt andet, hvor vigtigt det er at være fysisk til stede på eksportmarkederne, siger formanden for DI Østjylland Kim Boyter.

Siden starten i 1956 har Scanpan produceret trykstøbte aluminiumsprodukter med patenteret keramisk titaniumbelægning. Aluminiummet, der anvendes, er 100 procent genbrug af fx øldåser som trykstøbes under 250 tons tryk. Og det har en overflade, der er ti gange så hård som stål.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095