- Fiona føres ikke videre, det er de beklagelige kendsgerninger. Det har ikke vist sig muligt at finde nogen, der ville overtage og videreføre det, siger kurator Niels Bo Andersen til Landbrugsavisen.
Derfor planlægger han nu at sælge Fiona Maskinfabriks varelager og produktionsapparat på auktion.
Han oplyser til Landbrugsavisen, at maskinfabrikken blandt andet ligger inde med et temmelig stort lager af reservedele og færdige maskiner. Siden konkursen i april er der dog løbende solgt ud af begge dele.
Dato og sted for auktionerne ventes at være på plads i løbet af de kommende uger.