Den nye ejer af Bladt Industries, koreanske CS Wind, har sat fut i rekrutteringen af ansatte til produktionen af monopæle på Lindø-fabrikken. Samtidig er en del medarbejdere fra CS Wind i gang med at gå fabrikkens produktion og procedurer efter i sømmene.
- Vi er stadig ved at gennemgå alle procedurer, og det er en proces, der tager tid, men vi har bestilt nyt svejseudstyr. Det er udstyr, der er leveringstid på, men det begynder at komme nu, og det skal vi selvfølgelig have medarbejdere til at betjene. Skal vi have det her til at lykkes, skal vi have folk på 24 timer i døgnet, siger Knud Bjarne Hansen, vicedirektør i CS Wind til Fyens.dk.