23948sdkhjf

PN Beslag på rette vej

Brønderslev-virksomheden kører nu atter på fuld kraft efter et forår, hvor 65 medarbejdere var på fordeling.
Det blev en lang og sej vinter for byggeriet, og det mærker man også hos leverandørerne. Det har man også mærket hos PN Beslag, hvor specielt salget af detailprodukter har haltet i foråret. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Derfor sendte PN Beslag i foråret 65 medarbejdere på fordeling for på den måde at få reduceret virksomhedens lager. Nu er alle mand dog tilbage på fuld kraft, og dermed forventer direktør Per Albæk også at kunne nå de økonomiske mål for 2013.

- Vi kører fuldstændig efter planen, og regner med at få overskud på den primære drift, hvilket er målsætningen for i år og viser, at vi er på rette vej, siger han til Nordjyske Stiftstidende.

Under fordelingen benyttede PN Beslag muligheden for at efteruddanne medarbejderne, og det møder ros hos 3F. Her roser Per Chr. Kjeldsen også virksomheden for, at fordelingen blot varede seks uger i stedet for de varslede 12-13.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109