23948sdkhjf

Bliv klogere på maskinsikkerhed og CE-mærkning

Arbejdstilsynet har besluttet en forstærket indsats på maskiner både med og uden CE-mærkning.

Det emne kan du blandt andet blive klogere på, når Hans Morten Henriksen, direktør, Maskinsikkerhed ApS, holder foredrag på HI23 d. 3., 4. og 5. oktober.

- Maskindirektivet er udtænkt, som en maskinfabrikant udvikler og bygger en maskine, som leveres til en bruger. Når en maskine stilles til rådighed for brug, er den ”markedsført” i EU-sprog. Mange har opfattet, at når en maskine blev bygget til brug i egen virksomhed, var den jo ikke markedsført. Men der er altså forskel på brugen af ordet markedsføring i EU og på Handelshøjskolen, siger Hans Morten Henriksen.

- Når en virksomhed sammenbygger flere nye CE-mærkede maskiner til et samlet anlæg, skal det samlede anlæg også CE-mærkes. Og kan brugeren ikke udpege en fabrikant, er brugeren selv fabrikant af det nye anlæg. Tilsvarende når en brugervirksomhed bygger om på en maskine, bygger maskiner sammen eller bruger den på en anden måde, skal denne ændring, før maskinen må tages i brug, være omfattet af en skriftlig risikovurdering jævnfør Maskindirektivet og DS/EN ISO 12100 og en opdateret brugsanvisning, siger Hans Morten Henriksen.

Han peger på, at konsekvenserne ved ikke at have styr på sin CE-mærkning kan være flere ulykker eller påbud og bøder - hvilket også kan være en dyr fornøjelse.

Du finder Maskinsikkerhed ApS på stand E4030.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078