23948sdkhjf

LT Automation siger farvel til stifter

Efter gensidig aftale har LT Automation Aalborg og CCO Lasse Thomsen valgt at stoppe samarbejdet. Det oplyser den nordjyske automationsvirksomhed på sin LinkedIn-profil.

- Vi måtte desværre konstatere at, vi havde et for divergerende syn på hvilken strategisk retning, LT Automation Aalborg skulle forfølge fremadrettet. Derfor fandt begge parter det bedst at gå hver til sit nu. Jeg vil takke Lasse Thomsen for hans enorme indsats. Hans entreprenør-ånd og robotviden er ubestridelig stor, og det har skabt det stærke fundament, som LT Automation Aalborg skal vokse videre fra, siger CEO og partner Søren Andersen.

Med den unikke og skalerbare LabEntry-løsning som kerneprodukt vil LT Automation Aalborg fremover skærpe sit fokus.

Robot- og automationsløsninger til den brede industri hører nu fortiden til. De udfases og stopper. I stedet skal LT Automation Aalborgs vækst skabes ved at realisere ambitionen om at levere markedets bedste bud på flowoptimerende præanalyse-løsninger til den globale health care sektor.

Se nøgletal for:
Læs mere om: automation
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.734