23948sdkhjf

Ny direktør hos Dan Dryer

Susanne Friis Eden har overtaget posten som administrerende direktør hos den østjyske virksomhed.
Susanne Friis Eden, der siden 1995 har været virksomhedens økonomichef, overtager roret efter Dan Dryer’s grundlægger og mangeårige administrerende direktør, Niels Saaby Jørgensen. Han har per 1. juni 2013 valgt at træde tilbage fra posten som i den østjyske eksportvirksomhed.

- Tiden er inde til at sætte tempoet lidt ned og lade yngre kræfter overtage roret, siger den 71-årige Niels Saaby Jørgensen, som fremover vil fungere som bestyrelsesformand.

100.000 solgte håndtørere
46-årige Susanne Friis Eden, supplerer:

- Vi er et lille verdensfirma i god vækst, og det her er jo ingen paladsrevolution. Virksomheden bliver ført videre i den ånd, vi har overlevet godt på. Vi vil fortsat være en solid forretning, der ikke slår slag med halen, før det er godt gennemtænkt.

Niels Saaby Jørgensen har stået i spidsen for Dan Dryer siden den spæde start i 1980 og har på mange måder været indbegrebet af den succesfulde traditionsrige håndtørrer-virksomhed. Cirka 100.000 Dan Dryer-håndtørrere hænger i dag overalt i Europa, og de har nu fået selskab af endnu flere produkter, næsten alle til toiletrum.

- Vi står som aldrig før stærkt i Europa. Det skyldes blandt meget andet, at vi kan levere hurtigt og sikkert, arbejder tæt sammen med kunderne om at udvikle produkter og lever op til de stadigt skrappere, europæiske dokumentationskrav. Der er i stigende grad stor signalværdi og salg i at sætte sikkerhed højt på dagsordenen, siger Niels Saaby Jørgensen.

Nomineret til eksportkanon
Susanne Friis Eden nævner to nye ordrer som eksempler på, at kombinationen af ihærdighed, nærvær, omstillingsparathed og god produktkvalitet er med til at styrke eksporten:

- Lufthavnene Paris-Orly og Paris-Charles de Gaulle er de næste tre år kontraktligt forpligtet til at købe 7.800 produkter hos Dan Dryer. Herudover vil 500 skræddersyede Dan Dryer-pusleborde inden længe blive installeret i de tog, der bygges i forbindelse med det engelske togprojekt Thameslink, der linker London og de omkringliggende lufthavne bedre sammen.

Dan Dryer er netop blevet nomineret til at blive optaget i den nye, danske eksportkanon, der tæller danske virksomheder, som de seneste mange år har leveret fremragende præstationer på de internationale markeder og i eksporten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08