23948sdkhjf

Stålgrossist rykker videre efter årtier på Vejle Havn

Stål- og jerngrossisten Palle Iversen A/S har siden virksomhedens start holdt til på havnen i Vejle, men det er snart slut. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Virksomheden har nemlig købt en 40.000 kvadratmeter stor grund tæt på motorvejen i Vejle Nord. Her er man i gang med at opføre et nyt domicil med 11.000 kvadratmeter lager og 700 kvadratmeter administration.

- Vi får ikke så meget stål ind via skib som tidligere. En stor del af den jern- og ståltransport, som tidligere foregik med skib, er i dag flyttet over på lastbiler, og derfor giver det mere mening rent logistisk for os at ligge tættere på E45. Samtidig er den store portalkran på havnen ved at være pensionsmoden. Den er fra 1975 - samme alder i øvrigt som Palle Iversen A/S - og på Gammelmarksvej får vi mulighed for at få en indendørs kran, hvad vi længe har ønsket, siger direktør Claus Iversen til Vejle Amts Folkeblad.

Det nye domicil står efter planen færdigt om cirka et år.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084