23948sdkhjf

Lyras ekspanderer globalt: Åbner afdelinger i fire lande

Danske Lyras får stor opmærksomhed i hele verden. Derfor har virksomheden nu åbnet afdeling i Holland, Frankrig, Spanien og Sydafrika.

- Ud over de fire lande har vi også gode partnere i mange andre lande. Vores mål er, at fødevare- og procesindustrien skal have sparet mindst en million tons CO2 med vores teknologi allerede i 2030. Derfor kan vi ikke nøjes med at gøre en forskel i Danmark, fortæller CCO Mark Kalhøj Andersen, Lyras.

- Lige nu er det europæiske marked vigtigt for os, men vi har også amerikanske samarbejdspartnere, som vi viser stort potentiale, så USA er derfor det naturlige næste skridt for os, fortsætter han.

Højere udbytte og fuld mikrobiel kontrol

Lyras leverer raslyseringsteknologi, som er en erstatning for traditionel pasteurisering, hvor væsker varmes op for at hindre bakterieudvikling. Lyras bruger i stedet UV-teknologi. Processen med at dræbe bakterier via UV-lys er der som sådan ikke noget nyt i, men hos Lyras har man knækket koden med at gøre det i uigennemsigtige væsker som for eksempel mejeriprodukter, læskedrikke, cider og vin

Ud over at spare vand og energi og dermed reducere miljøpåvirkningen giver Lyras’ teknologi højere produktudbytte og opretholder fuld mikrobiel kontrol med lavere driftsomkostninger. Råvarens proteiner bevares i oprindelig form, da produktet ikke opvarmes.

- Vi er meget stolte af at kunne bidrage til reduktion af CO2-udledningen fra fødevare- og procesindustrien ved at erstatte gammeldags mikrobiel kontrol som pasteurisering og filtrering med morgendagens energi- og vandbesparende teknologi, raslysation, siger Mark Kalhøj Andersen.

Den globale efterspørgsel på raslysering er ifølge Lyras stærkt stigende. Teknologien er solgt i USA, Tyskland, Australien, Spanien, Holland, Sverige og Danmark.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096