23948sdkhjf

HR-direktør forlader Vestas

Chief people & culture officer hos Vestas, Kerstin Knapp, forlader vindmølleproducenten. Det oplyser Vestas i en fondsbørsmeddelelse.

Hun kom til Vestas i 2020, og nåede således at stå i spidsen for koncernens HR-arbejde i knap 3½ år.

- Jeg vil gerne takke Kerstin på vegne af direktionen og vores bestyrelse for hendes bidrag til at løfte People & Culture i Vestas, og den ledende rolle Kerstin har spillet i at styrke medarbejderledelse på alle niveauer i Vestas. Vi vil fortsætte med at udvikle vores P&C-organisation, opbygge førende P&C-tjenester og udvikle talenter og ledere, og jeg ser frem til at arbejde sammen med Kerstins efterfølger og resten af ​​ledelsesteamet om denne udvikling. Kerstin vil nu forfølge en karriere uden for Vestas, og vi ønsker hende alt det bedste med hendes næste skridt i karrieren, siger Henrik Andersen, koncernchef hos Vestas.

Kerstin Knapp siger:

- Jeg har virkelig nydt at være en del af Vestas, og jeg vil gerne takke alle Vestas' mere end 29.000 medarbejdere for deres passion og samarbejde under min tid der. Vestas har en vigtig rejse forude, hvor Vestas’ evne til at blive foretrukken arbejdsgiver og tilbyde en inkluderende kultur og gode P&C-servicser vil være nøglen til fremtidig succes.

Kerstin Knapp får sidste dag i Vestas den 31. august, og samtidig er processen med at finde en ny chief people & culture officer påbegyndt.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.753