23948sdkhjf

Ejerleder: Svært at investere i usikkert vindmarked

Hos Niebuhr Gears har man i mange år været storleverandør til vindmølleindustrien, og det har også været en ganske god forretning. Lige nu kører virksomhedens vindmølleaktiviteter dog med underskud. Det skriver Energiwatch.

De røde tal skyldes, det store pres der er på vindmølleindustrien lige nu, hvor de store OEM’er alle kører med røde tal. Det forplanter sig til leverandørerne.

Ude i horisonten venter dog vindmølle-ordrer på adskillige gigawatt, men mange af dem er forsinket af bureaukrati. Det skaber usikkerhed i leverandørkæderne. For de mange gigawatt kræver nye investeringer i fabrikker, men så længe ordrerne ikke konkretiserer sig, er det svært at bruge kapital på at øge kapaciteten.

Ejerleder Rasmus Niebuhr fra Niebuhr Gears står lige præcis i det dilemma. Han forklarer, at det typisk tager 12-24 måneder, fra man hos Niebuhr Gears køber et nyt anlæg, til det er i drift. Derfor kræver det, at han kan tænke langsigtet. Til trods for de trange tider i vindmølleindustrien lige nu er han dog optimistisk.

- Jeg tror, at vi går en stor og lys fremtid i møde, og vi kommer til at foretage investeringerne. Jeg ville dog ønske, at vores kunder havde det bedre. Det gør det nemmere at foretage investeringerne, når man er i sikker havn, og vores kunder nok skal vinde ordrerne på offshore, siger Rasmus Niebuhr til Energiwatch.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.752