23948sdkhjf

Schweizisk gigant overtager sidste bid af Fiberline Composites

I april sidste år købte den schweiziske kompositkoncern Gurit 60 procent af danske Fiberline Composites.

Nu har Gurit overtaget de resterende aktier. Det oplyser den schweiziske koncern i forbindelse med offentliggørelse af regnskab for første halvår.

Umiddelbart efter Gurit overtog de første 60 procent af aktierne sidste år, påbegyndte man opbygningen af produktion i Indien. Den produktion skal efter planen i fuld drift i andet halvår 2023.

I Danmark er den resterende produktion imidlertid mærket af høje omkostninger og lav efterspørgsel, og har derfor genereret et markant underskud i første halvår. Det er i det lys, at Gurit nu overtager hele ejerskabet af Fiberline Composits.

- For at accelerere forbedringen også i den danske drift har Gurit underskrevet en aktiekøbsaftale med Thorning-familien om de resterende 40 procnet af aktierne den 15/8 2023, tidligere end oprindeligt forventet, for at få fuld kontrol over forretningen, skriver Gurit i sit halvårsregnskab.

Maksimalt kommer Gurit til at betale 28,15 mio. euro (209,8 mio. kr.) for de 40 procent. Aftalen indeholder en kontant sum samt en earn-out-aftale.

- Aftalen med minoritetsaktionæren vil sætte Gurit i stand til at accelerere turn-around af forretningen og fuldt ud udnytte alle synergier i koncernen, skriver Gurit.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093