For første gang siden finanskrisen har byggematerialeproducenten Lindab A/S omsat for mere end 1 mia. kr. på et år.
Det viser selskabets nyligt offentliggjorte årsrapport for 2022.
Helt nøjagtigt landede omsætningen på 1,017 mia. kr., hvilket var 7 pct. mere end året forinden.
- Det er da lidt af en milepæl at nå 1 mia. kr. i omsætning. Det er vi selvfølgelig stolte af, siger Heino Wolter Juhl, adm. direktør i Lindab A/S, til Licitationen – Byggeriets Dagblad.