DanPalletiser insourcer laserarbejde
Den sjællandske virksomhed har investeret i en ny TruLaser.
Efter at have afsøgt markedet grundigt, samtidig med at alle parametre for investeringen blev taget med i betragtning, faldt valget på en TruLaser 1030 med 2.500 watt CoAx laser.
TruLaser 1030 er en maskine, der i særdeleshed egner sig som indstigermodel i laserbearbejdning og til kunder, hvor belastningsgraden kan være varierende - to forhold der passede perfekt til DanPalletiser, der er 100 procent ordreproducerende. I den valgte version er TruLaser 1030 desuden udstyret med fuldautomatisk paletteveksler.
Søren Rosenkilde har efter de første tre måneders drift på maskinen heller ikke andet end lovord til overs for maskinen:
- Efter godt to ugers installationstid har maskinen kørt upåklageligt, siden vi tog den i drift, og vi er særdeles tilfredse, særlig med den imponerende skærekvalitet, vi opnår takket være CoAx laseren, siger han.