23948sdkhjf

Industriteknikeren Asker skal repræsentere Danmark ved EuroSkills

Til september skal Asker fra Kolding kæmpe om europamesterskabet som industritekniker. Og han ser ikke kun frem til at konkurrere, men også at mærke stemningen i Gdansk i Polen

Hvorfor valgte du at blive industritekniker?
- Jeg var i praktik som industritekniker, da jeg gik på efterskole. Der fandt jeg ud af, at det er et meget spændende fag. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville være industritekniker.

Hvad er det bedste ved dit fag?
- Det bedste ved at være industritekniker er, at man lærer noget nyt hver dag og prøver noget nyt hver dag.

Hvorfor har du sagt ja til at dyste til EuroSkills?
- Fordi det lød som en spændende udfordring. Jeg var med til DM i Skills tidligere på året, og der fandt jeg ud af, at det er rigtigt sjovt at konkurrere. Så det vil jeg gerne prøve igen.

Hvordan forbereder du dig?
- Min træner og jeg har sat os ned og gennemgået de områder, der halter lidt. Ud fra det aftalte vi, hvad jeg skal træne for at blive bedre på de punkter.

Asker Jaedicke Christiansen Schmidt

Uddannelse: Industritekniker

Skole: Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier

Virksomhed: ECM Industries

Alder: 20 år

Hvad glæder du dig særligt til i konkurrencen?
- Jeg glæder mig til at se, hvordan hele setuppet i Gdansk er og selvfølgelig at opleve stemningen. Der var nemlig en rigtig fed stemning til DM i Skills, så jeg regner med, at stemningen også bliver fed til EuroSkills.

Hvilke erfaringer kan du trække med fra din deltagelse i DM i Skills?
- Det er i bund og grund det samme, man skal gøre til EuroSkills som til DM i Skills. Forskellen er nu, at det et andet emne med en større sværhedsgrad - og så er der lidt flere konkurrencer, man skal dyste i.

Hvordan bidrager industriteknikere til den grønne omstilling?
- Det gør vi blandt andet ved at fremstille dele til vindmøller. Det laver vi rigtig meget af i ECM.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078