Det nytter ikke at holde igen og begræde udflytning af arbejdspladser, for det er en del af globaliseringen og i sidste ende til gavn for dansk vækst. Det var det overordnede budskab i går fra formanden for Dansk Industri (DI), Johan Schrøder, da han i København talte på DI’s årsdag med den sigende titel »Let´s face the Revolution«, skriver Dagbladet Børsen i dag.
- Vi skal ikke begræde, at en del produktion udflyttes – for hvad er alternativet, pointerede Johan Schrøder overfor Dagbladet Børsen.
Johan Schrøder understregede i samme åndedrag, at vækst ude rent faktisk skaber vækst på hjemmefronten, fordi konkurrenceevnen forbedres.