23948sdkhjf

Energigigant køber stor aktiepost i WPU og ser mod udlandet

Det internationale energihandelshus Vitol køber aktier i pyrolysevirksomheden WPU - Waste Plastic Upcycling for 250 mio. kr. Som en del af aftalen er finansieringen af en ny fabrik i Nakskov næsten på plads, ligesom Vitol ser et stort potentiale i en udenlandsk ekspansion

Vitol bliver storaktionær i WPU - Waste Plastic Upcycling med et opkøb af knap 15 procent af aktierne i den danske virksomhed, der er specialiseret i at omdanne plastikaffald til olie.

Det oplyser virksomhederne i en pressemeddelelse.

Med investeringen ejer Vitol nu 24,7 procent af aktierne i WPU, og prisen for de godt og vel 7,6 mio. aktier, der bliver købt til markedspris, er 250 mio. kr. 

Det oplyste WPU mandag den 31. juli.

Udover at Vitol investerer massivt i WPU, udvider og forstærker parterne samtidig samarbejdet, hvad angår salg af fremtidig produktion fra WPU's fabrikker.

Potentiale i international udvidelse

WPU begyndte produktion på sin første fabrik i Fårevejle tidligere i år, og i juni blev den første last på 33 ton plastikolie afsat til Vitol og sendt afsted til udlandet.

- I WPU har vi knækket koden og vist, at vi kan kommercialisere pyrolyse og omdannelsen af plastikaffald til olieprodukter, mens Vitol ved alt om raffinering og har et enormt, verdensomspændende netværk, som vi kan drage fordel af. På den måde sikrer den nye aftale og Vitols øgede ejerskab både os og dem en række fordele og muligheder. Der er med andre ord god grund til at se lyst på fremtiden, siger WPU's formand, Niels Stielund.

Vitol ser et stort potentiale i at udrulle WPU's teknologi på verdensplan, hvor markedet for at give plastikaffald nyt liv, endnu er uopdyrket. Med den nye aftale har virksomheden sikret sig mulighed for at afgive tilbud på finansieringen af fremtidige fabrikker uden for Danmarks grænser.

Flere fordele for WPU

Den nye aftale sikrer derudover en række forbedrede vilkår for WPU. Prisen for den del af produktionen, der bliver til voks, er nu fastsat højere end indledningsvis forventet, hvilket styrker udsigten til øget afkast fra WPU's fabrikker.

Kontraktlængden for leveringsaftalerne til Vitol er forlænget til 10 år fra produktionsstart på alle fabrikker. Tidligere lød de på 3 år med option på at forlænge i yderligere 2 år.

Chef for Vitols nafta-afdeling Tom Baker glæder sig over det udvidede samarbejde med WPU.

- Hos Vitol er vi meget tilfredse med, at vi fortsætter vores partnerskab med WPU i den næste vækstfase. Vi har været meget imponerede over det, som WPU's team har opnået frem til i dag, og vi vil fortsætte med at være involveret og støtte virksomheden i at udvikle sin forretning, siger han.

Fabrikker i Nakskov og Esbjerg er planlagt, og med den nye aftale med Vitol geninvesterer de sælgende aktionærer 50 mio. DKK i opførelsen af fabrikken i Nakskov, der dermed er tæt på at være fuldt finansieret. Finansieringen realiseres bl.a. sammen med WPU's finansielle partner Nykredit

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084