Producent af markrobotter: Vi har ikke lige så travlt som vi havde håbet
På trods af problemer med komponentmangel, stigende materialepriser og høje fragtrater kom Farmdroid ud af 2022 med et overskud før skat på 6,8 mio. kr. svarende til en fremgang på 43 procent fra året før.
Administrerende direktør René Jannick Jørgensen fortæller til Agriwatch, at Farmdroid næsten fordoblede omsætningen, men at selskabets omkostninger lå 20 procent højere end sædvanligt på grund af førnævnte udfordringer.
Halvvejs inde i 2023 må direktøren dog konstatere, at Farmdroid ikke når samme vækstrate som i 2022.
- Vi kan godt mærke, at vi ikke har lige så travlt, som vi havde håbet på. Dog er vi indtjeningsmæssigt foran 2022, siger René Jannick Jørgensen til Agriwatch.
Det skyldes, at en del kunder lige nu udskyder beslutninger på grund af de stigende renter og inflationen, ligesom udskudte statstilskudsordninger i blandt andet Frankrig og Storbritannien har slået en bremse i salget der.
Originalartikel: https://agriwatch.dk/Nyheder/Industrien/article15993654.ece?utm_campaign=AgriWatch%20Morgen&utm_content=2023-07-06&utm_medium=email&utm_source=agriwatch
Regnskabsår | 2022 | 2021 |
Valuta | Mio. kr. | Mio. kr. |
Bruttofortjeneste | 31,1 | 20,0 |
Resultat af primær drift | 7,8 | 5,3 |
Resultat før skat | 6,8 | 4,7 |
Årets resultat | 5,8 | 4,1 |
Balancestatus | 58,8 | 28,1 |
Egenkapital | 13,5 | 7,6 |
Antal ansatte | 35 | 19 |
Kilde: CVR |
Artiklen er en del af temaet Regnskab.