23948sdkhjf

VMS Group rykker ind i Roblons domicil

Kun to måneder efter, at den maritime servicevirksomhed VMS Group kunne offentliggøre virksomhedens bedste regnskabsår nogensinde, fortsætter den nordjyske virksomhed sin ambitiøse vækststrategi med et betinget opkøb af Roblons tidligere domicil på Nordhavnsvej i Frederikshavn.

Med købet kan VMS Group føje yderligere 2.900 kvadratmeter til de eksisterende værkstedsfaciliteter på Havnepladsen 14, som virksomheden beholder og også fortsat vil benytte. På Havnepladsen 14 lejer VMS Group sig ind hos Frederikshavn Maritime Erhvervspark, FME, og råder her over 3.600 kvadratmeter værksted, hvor virksomheden blandt andet reparerer og vedligeholder dieselmotorer, gear og propeller samt reparerer og afbalancerer turboladere til skibsmotorer.

Roblon-domicilet blev sat til salg i forbindelse med, at Roblon besluttede at samle sine aktiviteter i Gærum syd for Frederikshavn, og efter at have set på flere lokaliteter i hjembyen, faldt valget for VMS Group altså på den markante bygning, der blev opført i 2003.

Hører hjemme i Frederikshavn

- For VMS Group betyder overtagelsen ikke kun, at vi kan udvide og give vores værkstedsfaciliteter et markant løft. Det er også en markant understregning af, af at vi hører hjemme i Frederikshavn, hvor VMS Group blev grundlagt af Morten Vestergaard i 2001. I en tid, hvor flere danske virksomheder flytter deres produktion til udlandet, vil vi gerne markere, at vi har tænkt os at blive her, hvor vi hører hjemme. Det gælder også, selvom vi fortsat forfølger en ambitiøs vækststrategi og forventer at åbne yderligere afdelinger i udlandet indenfor de næste år, siger administrerende direktør Kim Bengtsen.

VMS Group er allerede til stede med datterselskaber med egne værkstedsfaciliteter i både Brasilien og Namibia, og med det seneste flotte årsregnskab, der viste et overskud på knap 20 mio. kr., er der skabt grundlag for at investere og videreudvikle forretningen. En vækst, der ikke kun skal ske internationalt, men også lokalt i Frederikshavn, såvel på medarbejdersiden som i forhold til udstyr og faciliteter, understregede Kim Bengtsen allerede i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet i april.

Et markant løft

- Det glæder mig utroligt meget, at vi er nået i mål med denne aftale. Det sikrer VMS de nødvendige udvidelsesmuligheder, og jeg forventer, det vil give et markant løft til VMS som virksomhed. Det er mit håb, at vores medarbejdere vil tage godt imod de nye muligheder, og udvidelsen sender også et signal til alle vores samarbejdspartnere og kunder, både internationalt og herhjemme, siger Kim Bengtsen.

Med en underskrevet betinget købsaftale på ejendommen på Nordhavnsvej er overtagelsesdatoen aftalt til den 31. oktober, og Kim Bengtsen forventer, at VMS Group er flyttet inden udgangen af i år.

- Købet er betinget af en miljøgodkendelse tilsvarende den, der dækker vores værkstedsfaciliteter på Havnepladsen, men da vi allerede har fået en forhåndstilkendegivelse, forventer vi, at det forløber uden problemer, siger Kim Bengtsen.

Beholder værksted på Havnepladsen

Med 2.100 kvadratmeter kontorlokaler på Nordhavnsvej flytter også hele administrationen med fra Havnepladsen, hvor VMS Group nu er fordelt over tre etager. Med flytter også en stor del af værkstedsaktiviteterne.

- Der vil primært være reparation og service af mindre enheder på Nordhavnsvej, og så beholder vi den del af aktiviteterne, der omhandler de store enheder, på Havnepladsen, fordi de passer til vores nuværende krankapacitet og portåbningernes størrelse. Der kan også være nogle transporthensyn, der gør, at det er mere hensigtsmæssigt at udføre noget af arbejdet på Havnepladsen, forklarer Kim Bengtsen.

Overtagelsen af domicilet på Nordhavnsvej 1 betyder, at VMS Group fremover vil være til stede på fire adresser i Frederikshavn. Foruden værkstederne på Havnepladsen har VMS også en lagerbygning, inklusive kontorfaciliteter, på 1.500 kvadratmeter på Nordhavnsvej 10 samt en testhal til afprøvning af store motorenheder og generatoranlæg på Sandholm.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156