23948sdkhjf

I marts blev Bredal solgt – nu stopper de tidligere ejere

Bredals CEO Anders Bull Jensen og COO Torben Sørensen – som solgte deres aktiemajoritet i Bredal til Erhvervsinvest i marts – ønsker at fratræde deres stillinger i Bredal i løbet af andet halvår af 2023. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

De har selv truffet beslutningen, da de fremover ønsker at tilbringe mere tid sammen med deres familier samt på andre erhvervs- og fritidsaktiviteter.

- Som udtalt i forbindelse med salget af Bredal, mener vi, at fællesejerskab af Bogballe og Bredal er det helt rigtige for begge virksomheder. Vi er efter salget blot blev bekræftet heri igennem et gnidningsfrit samarbejde med Bogballe-teamet og de nye ejere. På trods af det må vi erkende, at flere års fokus på at udvikle Bredal har tæret på energien og medført afsavn andre steder i vores liv. Da vi mener, at tidspunktet er rigtigt både for os og for Bredal, har vi meddelt Erhvervsinvest og bestyrelsen vores ønske om at stoppe, udtaler Anders Bull Jensen og Torben Sørensen, som fortsat vil være medejere af den samlede virksomhed.

- Bogballe har været igennem en lignende transition, da den tidligere ejerleder stoppede under Erhvervsinvests ejerskab, og det har været en vellykket overgang med yderligere udvikling af Bogballe og medarbejderne. Vi er overbeviste om, at Bredal og de ansatte vil få en tilsvarende oplevelse, siger de to.

Den 1. august 2023 tiltræder Karsten Skovgaard Nielsen som direktør med et kommercielt fokus. Han har blandt andet erfaring med distributørsalg til eksportmarkeder fra seks års ansættelse hos AVK-koncernen kombineret med yderligere salgs- og ledelseserfaring fra sin nuværende stilling som salgs- og projektdirektør hos plastproducenten HN Group.

- Jeg glæder mig enormt meget til at påbegynde arbejdet. Jeg kender både Bredal og Bogballe fra min barndom, da min familie er inden for landbruget. Det er to førende brands inden for henholdsvis liftophængte og bugserede mineralgødningsspredere. Begge kendetegnes ved høj kvalitet og har formået at følge med – hvis ikke ligefrem være førende – i den digitale udvikling henimod precission farming inden for deres respektive nicher, hvilket deres globale salg bevidner. Det fokus og videre arbejde skal vi i samarbejde gøre endnu mere af i fremtiden, siger Karsten Skovgaard Nielsen.

Thomas Marstrand, næstformand i Bredal og Bogballe, samt managing partner i Erhvervsinvest, supplerer:

- Anders og Torben har haft en stor betydning for, at Bredal er den virksomhed, den er i dag – men vi har forståelse for deres beslutning. Vi ser positivt på de muligheder, der opstår med ansættelsen af Karsten som ny direktør. Vi i Erhvervsinvest og bestyrelsen ser frem til at fortsætte udviklingen af Bredal og Bogballe. Det vil nu ske i tæt samarbejde med Karsten og Bogballes ledelsesgruppe,

Karsten Skovgaard Nielsen tiltræder tillige som direktør med kommercielt fokus i Bogballe – her vil han udgøre en to-mands direktion sammen med produktionsdirektør Henning Troelsen.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094