23948sdkhjf

Nu rejses verdens højeste vindmølletårn af træ

Virksomheden Modvion bygger i øjeblikket verdens højeste vindmølletårn af træ.

Tårnet på 105 meter er virksomhedens første kommercielle projekt og skal installeres i Varberg Energis vindmøllepark i Skare i Sverige.

- Dette er starten på en ny grøn industri. Ved at anvende nordiske materialer og svensk teknologi kan vi gøre vindenergien en klimaneutral, siger Otto Lundman, CEO hos Modvion.

Vestas-mølle

Vestas købte i 2021 en mindre aktieandel af Modvion og i februar i år skød vindmølleproducenten et større millionbeløb i Modvion. 

Nu skal Vestas levere nacelle, turbine og vinger til møllen, der bliver på 2 MW. 

Det er første gang at Modvions trætårn kombineres med Vestas-komponenter. 

- Vi er glade for at se, at projektet nu er en realitet, og vi vil fortsat støtte Modvions strategi og vil i samarbejde med dem sælge tårnene ind til vindmølleprojekter, siger Todd O’Neill, CEO hos Vestas Ventures.

Træ med træ på

Det er finske Metsä Wood, der leverer den laminerede finer, som tårnet produceres af.

Og netop materialet er afgørende for tårnets design, da den høje styrke i fineren kombineret med letheden gør, at der bliver mindre behov for dyre forstærkninger. 

- Kerto LVL er ideelt til bæredygtigt byggeri. Måden hvorpå Modvion anvender materialet i sine trætårne er et meget fint eksempel på materialets mangfoldighed, siger Henrik Söderström, salgs- og markedsføringsdirektør i Metsä Wood. 

Til et enkelt tårn anvendes et sted mellem 300 og 1.200 kubikmeter træ afhængigt af tårnhøjden. 

Modvion planlægger at genanvende træet, efter møllen tages ned igen. 

Sidste træk

I øjeblikket producers de sidste træmoduler på Modvions fabrik i Gøteborg. Modulerne samles i klynger af otte. Til sidst sættes de sammen i de syv sektioner, der udgør det samlede tårn. Modulerne fragtes til vindmølleparken i Skare og samles onsite.

Etableringen af denne kommercielle 2 MW-mølle skal på sigt bane vejen for en tilsvarende på 6 MW. 

Møllen forventes at være i drift med udgangen af året.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156