23948sdkhjf

BSB Industry åbner stort supply center

Efter blot to år er BSB Industrys supply center vokset ud af fabrikshallerne. De 3.500 kvadratmeter i Lunderskov er forvandlet til 13.000 kvadratmeter i det nye logistikcenter

I BSB Industry glæder CEO Morten Krusborg sig over, at det er lykkedes at finde et nyt, centralt placeret Supply Center, hvor stålgiganten kan fortsætte udviklingen og imødekomme den stigende efterspørgsel på montageopgaver, pakkeopgaver og kit set løsninger til offshore og den øvrige industri.

- Åbningen af vores nye Supply Center i Hammelev løser et akut pladsproblem, men det er også en strategisk investering i fremtiden, hvor vi kommer til at levere endnu flere kit set løsninger, hvor vi samler alt fra produktion og indkøb af komplementære produkter til montage, lagerføring og levering, forklarer Morten Krusborg.

Fra leverandør til strategisk partnerskab

Med et 13.000 kvadratmeter stort Supply Center står BSB Industry på et stærkt fundament, hvorfra virksomheden nu kan tilbyde kunder og samarbejdspartnere løsninger i større skala og et strategisk partnerskab. Et partnerskab hvor samarbejdet er med til at optimere hele værdikæden målt på totalomkostninger, kvalitet og leveringssikkerhed.

- I BSB Industry kan kunderne nøjes med at have én stor leverandør frem for 20 små forskellige, fordi vi samler alle de ydelser og produkter, de har brug for i en samlet kit set løsning, som vi leverer præcis, hvor de har brug for det. Vi gør det nemt for kunderne og med vores Supply Center i baghånden, kan de reducere omkostninger, lagerbinding og optimere arbejdsprocesser og gøre tingene smartere i morgen, end de gør i dag, understreger CFO og partner Claus Iwersen.

Central placering sikrer let adgang

BSB Industrys nye Supply Center ligger på Lysbjergvej i Hammelev blot få minutters kørsel fra afkørsel 68. Det er let at komme til og fra logistikcentret, og med placeringen ligger det centralt for såvel havnen i Esbjerg som transporten sydpå på det europæiske motorvejsnet.

- Vores nye Supply Center er på alle måder en gevinst for BSB Industry og ikke mindst vores kunder og samarbejdspartnere. Vi har fået meget mere plads. Det betyder, at det er nemmere at strukturere lageret og arbejde effektivt. Samtidigt har vi fået mere albuerum til montageopgaver, hvor vi ser et stort vækstpotentiale sammen med kunderne, forklarer Rafael Kropp Wojtczak, der er Supply Center Manager.

Han glæder sig over en gnidningsfri flytning og en god start i det nye Supply Center.

- Vores nye Supply Center har fået en forrygende start. Det skyldes ikke mindst en stor arbejdsindsats fra mine dygtige kolleger, der har knoklet for at få det hele på plads hurtigt, så kunderne ikke har mærket nævneværdigt til flytningen. Nu glæder vi os til at vokse og fylde de mange nye kvadratmeter ud med såvel eksisterende som nye kunder og samarbejdspartnere, understreger Rafael Kropp Wojtczak.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25