23948sdkhjf

Alumeco er nu ISO-certificeret på både miljø, arbejdsmiljø og kvalitet

Alumeco er nu ISO-certificeret inden for både miljø, arbejdsmiljø og kvalitet på de to hovedlagre i Danmark og Tyskland.

Den danske del af virksomheden har været ISO-certificeret på kvalitet og miljø siden henholdsvis 2012 og 2021, og arbejdsmiljøcertificeringen er den seneste i rækken.

- Det er et langt, sejt træk at arbejde med de her certificeringer, og vi tilføjer hele tiden flere af vores selskaber til listen. Vi har også lige afsluttet en større certificering i Finland, og næste år får vi ISO 14001 og 45001 i endnu flere selskaber, siger Per Thanning Johansen, CEO i Alumeco Group.

Verdensmålene som ledestjerne

Med certificeringen opfylder Alumeco sit første delmål med FN’s verdensmål 8, der handler om anstændige jobs og økonomisk vækst.

Alumeco arbejder med i alt fire verdensmål inden for ren energi, arbejdsforhold, ansvarligt forbrug og klimahandling.

- Vi arbejder med de her fire verdensmål som ledestjerne for at holde øjet på bolden og blive inden for de områder, hvor vi har noget at gøre. Vi har en størrelse, hvor vi kan gøre en stor forskel der, hvor vi opererer, siger Per Thanning Johansen.

Bæredygtighed er strategisk

At arbejde med bæredygtighed er et strategisk fokusområde for Alumeco, og ISO-certificeringerne inden for miljø, arbejdsmiljø og kvalitet er et værktøj til at nå i mål. Blandt andet har virksomheden et erklæret mål om at reducere sit CO2-aftryk i scope 1 og 2 med 80 procent i 2040.

ISO-certificeringerne stiller krav til, at en virksomhed løbende forbedrer sig og sætter nye mål. Derfor er de en internationalt anerkendt standard, som garanterer, at virksomheden udvikler sig fra år til år.

Se nøgletal for:
Læs mere om: råvarer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.674