23948sdkhjf

Skako ramt af ordrenedgang

Forretningsområdet Skako Concrete kom ud af første kvartal med røde tal på bundlinjen, mens det gik bedre for Skako Vibration.
Skako omsatte i første kvartal for 68,9 mio. kr. mod 94,0 mio. kr. i første kvartal 2012. Resultat af primær drift blev -1,5 mio. kr. mod et plus på 1,9 mio. kr. året før.

Resultatet i perioden er negativ påvirket af lav omsætning i Skako Concrete, som i første kvartal endte med et driftsresultat på -5,5 mio. kr. Skako Vibration kom til gengæld ud med et plus på 4,5 mio. kr.

- Udviklingen i Skako Vibration er fortsat positiv, og markedsudbygningen kører efter planerne. Første kvartal for Skako Concrete har været præget af den svigtende ordreindgang i fjerde kvartal 2012. Der forventes en kraftig stigning i ordreindgangen i resten af året hovedsageligt fra markeder udenfor Europa, som bearbejdes intensivt. Forventningerne til resultatet for 2013 fastholdes, siger Lars Bugge, administrerende direktør i Skako.

Dermed forventer Skako i 2013 stadig en omsætning og et resultat, der er bedre end 2012, hvor man omsatte for 353 mio. kr. og fik et resultat efter skat på 7,8 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093