23948sdkhjf

Skuffende ordreindgang hos FLSmidth

Første kvartal bød på færre store ordrer hos FLSmidth, der derfor fik markant nedgang i ordreindgangen.
Helt nøjagtig faldt ordreindgangen med 22 procent sammenlignet med første kvartal 2012. Den samlede ordrebeholdning er dermed på 28,6 mia. kr., hvilket er 3 procent lavere end ved udgangen af 2012.

Til gengæld kunne FLSmidth konstatere en ganske pæn stigning i omsætningen i første kvartal på 17 procent. Dermed endte den samlede omsætning på 5,7 mia. kr.

På indtjenings-siden så det dog knap så godt ud. Driftsresultatet (EBIT) faldt med 51 procent til 166 mio. kr., og periodens resultat faldt med hele 86 procent til 34 mio. kr.

Trods det svage første kvartal fastholder FLSmidth forventningerne til 2013 som helhed. Dermed kalkuleres der stadig med en koncernomsætning på 27-30 mia. kr. og en EBITA-margin på 8-10 procent.

- Der har i de seneste måneder været stigende markedsusikkerhed og tilbageholdenhed hos kunderne, hvilket forventes at have en negativ indvirkning på ordreindgangen og omsætningen i resten af året, selv om tilbudsaktiviteten fortsat er høj, og serviceaktiviteterne ikke viser tegn på afmatning. Som følge heraf ligger forventningerne nu i den lave ende, skriver FLSmidth i sit kvartalsregnskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1