For få år siden var det to mindre firmaer på Sydfyn, som konkurrerede ivrigt om det danske og det nordiske marked for anlæg til overfladebehandling.
Så blev de to konkurrerende selskaber slået sammen, og i 2021 kom et svensk firma til. Desuden er et lille tjekkisk firma blevet medlem af gruppen, så nu er der 135 medarbejdere i koncernen. Med sin ekspertise i maleanlæg vil Aabo-Ideal ud over hjemmemarkedet i Nordeuropa og ud i hele verden. Polen og Mexico, to nyindustrialiserede lande, er allerede et stort marked for den fynske virksomhed.