23948sdkhjf

CO2 og materialeforbrug reduceres med digitale on-demand løsninger fra PMH SYSTEMS

PMH SYSTEMS er specialister i multi-funktions CNC skæreborde og ved, hvordan man kan skære i alt: ”Vi har stor erfaring i at udvikle bæredygtige omstillingsløsninger til industrier, som har lyst til at udskifte miljøtunge materialer som MDF, spånplade, PE, plast o.lign., med CO2-reducerende letvægtsplader,” fortæller CEO Peter Madsen.

Med specialiseret viden indenfor strukturel design og højteknologisk udstyr til storformat skæremaskiner har PMH SYSTEMS bl.a. udviklet digitaliserede 2D og 3D løsninger til så forskellige brancher som industrilakering, betonelementfabrikker, kistebranchen og pakningsindustrien. “Missionen er at få oplyst om det enorme potentiale, der ligger i at udvikle nye og smartere løsninger i Re-board. Med vores indgående kendskab til skæreprocesser og konstruktioner er vi stort set på hjemmebane, hver gang vi udvikler et nyt produkt og betjener en ny branche,” forklarer Peter Madsen og fremhæver virksomhedens medarbejderstab, som repræsenterer en mangfoldighed af faggrupper, der styrker PMH SYSTEMS evne til at innovere.

Letvægtsplader af 80% mindre træ og langt mindre CO2 kan erstatte MDF, spånplader m.m.
Med intentionen om at skabe et bæredygtigt alternativ til traditionelle MDF og spånplader udvikler PMH SYSTEMS, uden at gå på kompromis med kvalitet og styrke, konstruktioner i Re-board, der får vores træressourcer til at række fem gange så langt, og som taler ind i behovet for at tænke grønt og nyt. “Der er klare arbejdsmiljømæssige fordele ved letvægtsmaterialet Re-board. Samtidig kan pladen på grund af sin vægt også bruges i helt andre sammenhænge, f.eks. til loftkonstruktion,” siger Peter Madsen. Han pointerer, at materialet er testet til at tåle temperaturer fra minus 200 til plus 180 grader, hvilket gør Re-board ideelt at anvende til mange formål i en lang række brancher og industrier. Betonudsparinger, kister og lakafskærmning Ved at overgå til udsparinger i Re-board har flere betonelementfabrikker, bl.a. Fårup Betonindustri A/S, næsten helt elimineret olie i støbeformene ved at overgå til udsparinger i Re-board. Vægtreduktionen gør, at medarbejdere ved støbebordene aflastes, og elementet kan afformes oprejst. Sammen med Fuglebjerg Kistefabrik har PMH SYSTEMS udviklet kisteserien Orbit, som består af en række optimerede kister til både bisættelse og begravelse. Alene ved valget af Re-board letvægtspladen, der ikke kræver yderligere efterbehandling i form af lakering, maling eller søm, reduceres CO2-udledningen med mere end 94 pct. sammenlignet med en traditionel standardkiste, ligesom vægten er reduceret med 33 kg. I P. Schmidt Ringsted A/S har man erstattet plast og tape i lakeringen med afskærmninger i Re-board, som er præcist udformet til hvert element, og som kan genbruges flere gange. Det har både store miljømæssige og tidsbesparende fordele. Der spares 10 min. pr. lampe, og afskærmningen kan genbruges minimum 10 gange.

OM PMH SYSTEMS
Fra kun at være udstyrs- og serviceleverandør af højteknologisk udstyr til storformat, er PMH SYSTEMS i dag også inspirator, forretningspartner, rådgiver, udvikler af digitale konstruktionsløsninger med fokus på grøn omstilling, og leverandør af bæredygtige træfibermaterialer.
www.pmhsystems.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078