I sidste uge kunne administrerende direktør hos befæstelsesproducenten Simpson Strong-Tie, Kasper Bregendahl, tage første spadestik til virksomhedens nye fabrik. Det skete sammen med Horsens’ borgmester Peter Sørensen og direktør for KT Erhvervsbyg, Per Henriksen. Det skriver Horsens Folkeblad.
AnnonceI sommeren 2024 står en ny, 18.000 kvadratmeter stor fabrik klar tæt på motorvej E45 ved Horsens. Den skal afløse den nuværende fabrik i landsbyen Boulstrup godt 30 km derfra.
- I dag har vi 15-16.000 kvadratmeter fordelt på 17 mindre bygninger, der ikke hænger fysisk sammen. Nogle gange skal vores trucks ud i det fri for at hente noget fra en hal til en anden, siger Kasper Bregendahl til Horsens Folkeblad.
AnnonceBygge-planerne har været længe undervejs. Allerede da amerikanske Simpson Strong-Tie overtog virksomheden i Boulstrup i 2001, begyndte man at undersøge mulighederne for at bygge om. Senere opstod ideen om at bygge en helt ny fabrik, i første omgang i Boulstrup, men siden hen ved Horsens.
AnnoncePlaceringen ved Horsens betyder i øvrigt, at Simpson Strong-Tie kan spare omkring en halv million kroner om året i logistik-udgifter.
Originalartikel: https://hsfo.dk/erhverv/nu-kommer-100-arbejdspladser-til-horsens-vi-sparer-op-til-en-million-om-aaret-ved-at-flytte
Annonce Annonce
