23948sdkhjf

Lego øjner russiske milliarder

Legetøjsproducenten forventer at kunne flerdoble omsætningen i Rusland i løbet af de kommende år.
Den russiske middelklasse elsker at bruge penge på deres børn, og det kommer i den grad Lego til gode. Den danske legetøjsproducent har været til stede i landet siden 1980’erne, men for øjeblikket oplever man et sandt boom i landet.

- Det er gået fra at være meget, meget lille til at være det fjerdestørste marked i verden for Lego efter USA, Tyskland og Storbritannien med godt over 1 mia. kr. i omsætning. Men det, der er ligeså vigtigt, er, at vi kan tro på en vækst på ca. 25 procent i et marked, der vokser ca. 12 procent, siger Mogens Laursen, der er direktør for Lego i Rusland, til Børsen.

Han understreger dermed også, at Lego stadig har et stort uforløst potentiale på det russiske marked, og han tror på, at koncernens omsætning i landet kan nå op på 6-8 mia. kr. i løbet af en årrække.

Netop derfor er Lego også klar til at opruste i Rusland. Som det er nu serviceres de russiske forhandlere hovedsageligt fra Legos lager i Tjekkiet, men legetøjsproducenten overvejer at bygge nyt distributionscenter eller lager i Rusland for at skabe en hurtigere og mere fleksibel distribution.
Læs mere om: Lego
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141